Nyhederne i DK

Nyheder med relevans for Russkaya Tsvetnaya Bolonka

      

       

13. september 2017:  
- var en meget stor dag:  
Endelig har jeg fået mit kennelmærke:........Marbolo`s
(en eller anden dag, når jeg har godt med tid, skal jeg have korrigeret mit logo her på hjemmesiden......)

28. februar 2017:
- modtog jeg mit diplom for afsluttet opdrætteruddannelse i Fredericia. En hyggelig weekend med masser af bekræftelser af at "jeg gør tingene rigtigt" - dejligt
   
6. januar 2017:
-
var året, hvor jeg trak mig som racerepræsentant. Jeg har stadig min hjemmeside til dig/jer, der søger seriøs info om racen. Man kan stadig sende mig en mail
bolonkadanmark@gmail.com   hvis man ønsker hjælp til noget eller svar på spørgsmål om RTB`en. Jeg vil ALTID være behjælpelig - præcis som jeg også var, INDEN jeg tiltrådte som racerepræsentant! Min erfaring med racen og, hvad der sker ude i verden vokser jo i takt med at tiden går...

Godt nytår til alle

16. oktober 2015:
Der er sket rigtig meget i det sidste år. Antallet af RTB`er er steget i Danmark og det er en ren fornøjelse at komme på udstilling. På udstilling i Herning i okt./nov. deltager henholdsvis 10/8 hunde - det hidtil største antal i DK.
Jeg har forfattet beskrivelse af racen til DKK`s nye hvalpe-hjemmeside.  Ligeledes er man i Rusland i gang med at søge FCI om godkendelse af racen. Dette er en lang proces og kan tage flere år....
I Danmark er der til dato blevet født 15 hvalpe.

1. april 2014:
Åge Sejer har valgt at videregive posten som racerepræsentant for Russkaya Tsvetnaya Bolonka til mig og fungerer dermed selv som suppleant.

3. oktober 2013:
Jeg er nu belevet suppleant for racen Russkaya Tsvetnaya Bolonka i raceklubben KSS (Klubben for Små Selskabshunde)
Racerepræsentant er Åge Sejer, som hentede sin første RTB i Tjekkiet i vinteren 2013.

9. Juli 2013:
Her er en fantastisk artikel fra USA - Kopier linket og læs den!
http://rufflyspeaking.net/i-dont-want-a-show-dog-i-just-want-a-pet/  

9. Marts 2013:
Så er KSS gået i luften med sin nye hjemmeside
Som noget helt specielt for mig, bruges et billede af min Maddie fra hun var hvalp.
 
Februar 2013:
KSS (Klubben for Små Selskskabshunde) har nu valgt at repræsentere Russkaya Tsvetnaya Bolonka.  
     

1. januar 2013:
DKK registrerer nu RTB i X-register og racen kan udstilles på DKKs og KSS` udstillinger

December 2012

Pr. 1. januar 2013 kan man endelig få sin Bolonka registreret i Dansk Kennel Klub! Dette sker i et såkaldt X-register. Og det kræver, at der står Russkaya Tsvetnaya Bolonka på stamtavlen. Stamtavlen skal helst være fra en FCI-godkendt hundeklub. Hvis ikke den er det kan man på dispensation være heldig at få den godkendt af DKK og der vil blive udfærdiget en DKK stamtavle, hvor aner og opdrætter formentlig bliver sløjfet.
Jeg var heldig at få overført anerne på Diaz` stamtavle, men KUN fordi samtlige hendes aner stammer fra Rusland og har RKF stamtavler. Måske du kan være lige så heldig??
Ydermere er det muligt at få den med på DKK`s udstillinger. Dog er racen stadig ikke FCI-godkendt i Danmark!
Dette kan du læse meget mere om på deres hjemmeside: www.dkk.dk

Januar 2012
Norske Benedicte Reksten Askevoldhar kontaktet mig. Hun skriver bl.a. at der i februar har været møde omkring FCI. I slutningen af denne måned bliver der afholdt møde i København omkring standarder for "nye" racer. Hun indirekte opfordrer til, at man tager kontakt til DKK, for at høre omkring Bolonkaen. 
Der kommer endnu et møde i Voss, Norge,Voss. I samme ombæring, ønsker hun, at vi - i Danmark - er interesserede i at slå os sammen med de andre nordiske lande; Norge, Finland OG Sverige, så vi står stærkere, når vi søger om at få racen godkendt i vores respektive kennelklubber. Men, først skal standarderne på plads og det er bl.a. dét, der skal drøftes på mødet i København.         


Du er stadig hjertens velkommen til at kontakte mig ved diverse spørgsmål. Du kan skrive til mig på
rtb.danmark@outlook.com